Hoteller i Berlin - spar op til 50%
Aclass tilbyder hoteller i Berlin i alle prislag. Den tyske hovedstad rummer både historiske, underholdende og kulturelle oplevelser. Berlin er både en delstat og en international storby, som efter murens - eller jerntæppets - fald i 1989 har været i rivende udvikling. Byen er inddelt i fire kvarterer, hvoraf det mest berømte er Charlottenburg. Her kan du slentre på Kurfürstendamm, hvor de store varehuse og designerbutikker ligger. Byen ligger ved floderne Spree og Havel, og byen kan derfor også opleves fra vandsiden. Byen har oplevelserne, vi har hotel til overnatning.
Seværdigheder & oplevelser
Berlins seværdigheder er utallige, og den byder på oplevelser for enhver smag.
Gedächtniskirche, eller Mindekirken er er 'et must', den er et monument for fred og forsoning og består af ruiner omgivet af en moderne bygning. Kirken udtrykker Berlins historiske karakter, ligesom den understreger det moderne. Hvis du har lyst til at se byen fra oven, bør du tage op i
Funkturm, kendt af berlinerne som 'langer Lulatsch' - den ranglede dame. Fra udsigtsplatformen i 126 meters højde har du et fantastisk panoramisk udsyn over byen og omegn.
Brandenburger Tor, Checkpont Charlie, det legendariske hovedstrøg ‘Unter den Linden’,
Operahuset, Rotes Rathaus og Alexanderplatz, blot for at nævne lidt, som du ikke må gå glip af. Når du er blevet træt, er det oplagt at tage sig et hvil på en af byens mange barer og caféer, hvor du kan nyde en kop kaffe eller et glas af den lokale ’Georg Pils’.
Restauranter finder du i alle afskygninger, lige fra dem med de enkle
retter til dem med menukort i verdensklasse.
|